En skøn aften med en masse tøser på Cafe Smagløs (!) i Århus
Hvis, nogle af jer læsere, er århusianere, kan jeg fortælle jer, at hver tirsdag på Cafe Smagløs er der gratis stand up!
Og så er deres nachos jo også vildt gode - så det er grund nok til lige at aflægge et besøg. Caféen ligger på Klostertorv til de af jer, der måske ikke er så kendte i Århus.
Og overraskende nok var de faktisk rigtig gode til det der stand up! Jo, nogle var amatører og til tider var det da også lidt pinligt at se på, men de fleste var knald gode, og jeg vil helt sikkert tage derind igen! - Måske bare for at få del i disse nachos? Man ved aldrig...